Trailer reparation

Trailer reparation

For din egen og andres skyld gælder det, at man skal udvise samme omtanke og agtpågivenhed, når det gælder vedligeholdelse af sin trailer, som af sin bil.

Det er de færreste trailere, der er så heldige at stå under tag. Så de er udsat for det danske klima hele året. Derfor kan der danne sig kondens i elektronikken og korrosion i stik og ledninger. Der danner sig rust, dækkene mørnes og hjullejer skal muligvis smøres. Har traileren bremser, så skal de serviceres jævnligt. Selv hvis man ikke bruger traileren særligt meget er der mange ting, man skal være opmærksom på, for at kunne færdes sikker i trafikken.

Reparation af trailer bremser

Du bør kun lade dine bremser servicere og reparere af fagfolk. Når Lundager Carservice udfører et eftersyn af dine bremser, afmonterer vi først navkapsel, sikringsmøtrik og bremsetromlen og foretager en indvendig inspektion af bremsebakker, fjedre etc. Vi afrenser, smører og reparerer efter behov inden vi monterer en ny navmøtrik.  Dernæst foretager vi en justering af bremserne. Traileren løftes så hjulene ikke hviler på jorden og håndbremsen ikke er spændt. Selve justeringen foregår ved at dreje justeringsmøtrikken i bremsen, så bakkerne ligger helt ind mod bremsetromlen. Når man har følelsen af, at bremsen hænger, så løsnes møtrikken til tromlen drejer frit.

Det anbefales at man får efterset og justeret sine trailer bremser årligt eller efter 10.000 km

Smørring af hjullejer

Moderne trailere er udstyret med hjullejer, der ikke kræver vedligeholdelse. De er smurt med den korrekte fedtmængde fra fabrikantens side. Afhængigt af akseltypen og fabrikant er der dog undtagelser. Kontakt os for yderligere oplysninger

Sporing af dæk (kontrol af hjulvinkler)

Med mindre du oplever et unormalt slid på dine dæk, så skal der ikke kontrolleres hjulvinkler. Det er meget få akseltyper, der er konstrueret så de kan justeres.